Looking for a Friend or a Place to Hide. 2022
TRAUN3, Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer 2022
En grafisk unika-serie med kartoffeltryk på bogsider.
Kartoflen optræder som et alter ego, et væsen der 'ser sig omkring' i verden og gerne vil blive en del af den. Nogle gange 'passer den ind', andre gange er den et fremmedelement.
TRAUN er et anagram for ordet NATUR og navnet på en udstillingsgruppe med billedkunstnerne Bjørn Kromann-Andersen, Ulla Madsen, Bodil Sohn, Steffen Tast, Marianne Thingholm. TRAUN3 er resultatet af et fælles arbejdsophold på Viborg Grafiske Værksted 2022 med udgangspunkt i eksperimenter og undersøgelser af klassiske, grafiske teknikkers muligheder for at udtrykke natur i en bredere forstand.