ekstrakt. 2016
Et samarbejdsprojekt med billedkunstnerne Berit Jansson (NO) og Inge-Lise Ravn (DK).
Artist-in-Residence ophold på SÍM Korpúlfsstaðir residency og efterfølgende en udstilling i Nordens Hus foyer, Reykjavik, Island august 2016.
Udstillingen ekstrakt er en beskrivelse af et udvalgt sted, 9 x 9 x 9 m. på en ubeboet ø, Geldinganes i udkanten af Reykjavik. En visuel undersøgelse, aflæsninger og udlægninger af et areal udtrykt i billeder, farver, former og materialitet.
Med fokus på en forståelse for, at naturen har sin egen historie, sit eget sprog, poesi og magi; noget er synligt, men det meste er usynligt.
Kan kunsten bruges som redskab til at synliggøre det ukendte, fremmede, så vi i en dialog med naturen kan opnå forståelse for den styrke og den sårbarhed, vi har tilfælles?
Projektet er støttet af
The Association of Icelandic Visual Artists, SÍM (IS)
Nordens Hus, Reykjavik (IS)
Stiftelsen Clara Lachmanns Fond (S)
Lund/Bugge Fonden (DK)
Statens Kunstfond (DK)
Velux Fonden (DK)